I 70'erne skabtes det egentlige grundlag for amatør teatret.
I små lokaler og kældre rundt om i byen begyndte folk at spille teater.
Snart organiseredes de små grupper sig til Horsens Teater Forening.
I dag, 36 år senere, kaldes foreningen Horsens Amatør Teater (forkortes tit til HOAT), og medlemstallet svinger mellem 50 og 80 mennesker.
Med uvurderlig hjælp fra det lokale forretningsliv og Horsens Kommune, råder foreningen i dag over,
bygning på Allégade 18 i Horsens samt oplagringsplads i oplandet
Foreningens stolte traditioner holdes i hævd med en årlig forårsforestilling (i år blev Fyrtøjet opsat), samt en juleforestilling som ankerskibe (i 2009 opsatte vi Nu er det julen-nisse-mig jul).
Disse større stykker spilles på Det gamle Teater, Håndværkerforeningen.
Vi deltager også i Europæisk Middelalderfestival, hvor vi laver forskellige improvisationer rundt omkring.
Gennem årene har vi spillet bl.a. De syv dødssynder samt Amlets Hævn og sidste år lavede vi og opførte et nyt stykke ved navn Flæske Joseph.
Der laves også forskellig undervisning og workshops på teatret med jævne mellemrum - foruden dette er det almindelige samvær i højsædet.
Medlemsskab af foreningen koster kr. 400,- pr. år. Husstandsmedlemsskab koster kr. 650,- pr. år.
Det er muligt at blive passiv medlem (støtte-medlemsskab) for ½ pris. For de penge kan man gratis komme ind til generalprøver og man får information og medlemsbreve/blade fra foreningen.
Skulle du have interesse i at dele dette fællesskab med os, er du velkommen til at møde op når vi øver, sende en email til
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
eller ringe til formanden (Henrik) på telefon: 20 26 84 96.




